Parkering på Kanalvej

Når du bor i Kanalvejshusene, har du mulighed for at leje en p-plads i den store parkeringskælder under boligerne. Fra niveau -1 og -2 har du adgang til diverse opgange, der fordeler sig rundt på Kanalvej, så du nemt kommer hjem til dig selv. Prisen for en fast parkeringsplads er kr. 900,- pr. måned. Prisen for en flydende parkeringsplads er kr. 675,- pr. måned.
Hvis du ikke lejer en parkeringsplads, eller hvis du får gæster, så er der forskellige betalingsmuligheder i parkeringskælderen:

  • Via en betalingsautomat: Der er fem betalingsautomater på niveau -1. Husk at betale, før du forlader parkeringskælderen.
  • Via mitcp.dk: Med denne mulighed kan du betale i op til 24 timer efter, du er kørt ud af p-kælderen.
  • Via app’en EasyPark: Du kan betale med denne praktiske parkeringsapp, så længe du blot husker at aktivere parkeringen, inden bilen forlader kælderen.

Andre parkeringsmuligheder

Lyngby centrum er rig på parkeringsmuligheder, og det kommer dig, der bor i Kanalvejshusene, til gode. Der er nemlig mange muligheder tæt ved. Vi opridser de nærmeste her, så du har et overblik over dine egne og dine gæsters muligheder.

P-kældre under Lyngby Storcenter og Kulturhuset

Under Lyngby Storcenter er der hele 1.080 p-pladser, mens der i kælderen under Kulturhuset er 300 p-pladser. Om søndagen og på helligdage er det gratis at parkere i kælderen under Lyngby Storcenter.

P-pladser på Nørgaardsvej

Efter kl. 17 kan du parkere gratis på Nørgaardsvej nr. 37-41, hvor der er 60 parkeringspladser. Det gælder både på hverdage og i weekenden.

P-kælder under Microsoft

P-kælderen under Microsofts hovedsæde på Kanalvej rummer ca. 800 p-pladser. Bilens nummerplade bliver automatisk læst af et kamera, når du kører ind og ud. På den måde bliver parkeringens varighed nemt registreret. Her finder du 400 p-pladser, der er tilgængelige hele døgnet.

Vær opmærksom på, at de 400 pladser i gul og blå zone kun er til biler med licens fra Microsoft i hverdagene mellem kl. 8 – 17. Dette er kommunikeret tydeligt i parkeringskælderen.

    Kontakt os for en personlig fremvisning

    Så vil vores erfarne boligkonsulent kontakte dig.
    Vi glæder os til at se dig.

      Contact us for a private showing

      Then our experienced housing consultant will contact you.
      We look forward to see you.