Parkering ved Toftebæksvej er igen åben

Efter en uge med gravearbejde er parkeringsarealet ved Toftebæksvej igen åbnet op for parkering.

Årsagen til lukningen var, at jordbunden i området skulle undersøges. For at dette arbejde kunne gennemføres, skulle parkeringsarealet være ryddet for biler.

Byggepladsen er nu pakket sammen, men enkelte parkeringspladser vil fortsat være afspærret i de kommende to uger.