Igen fuld adgang til parkering ved Kanalvej

Vi har nu afsluttet de geotekniske boreundersøgelser på parkeringsarealet ved Kanalvej, som har stået på siden starten af januar.

Det betyder, at der igen er adgang til alle ca. 150 parkeringspladser.

Om ca. fire uger har vi planlagt yderligere tre boringer. De skal bruges til at undersøge grundvandsforhold. Til den tid vil borearbejdet vare 2-3 uger, og kun ganske få parkeringspladser bliver berørt.

Når vi kender det præcise tidspunkt for de tre boringer, oplyser vi om det her på hjemmesiden.